RAKU

Raku er et japansk ord, der kan oversættes som nydelse, lykke eller velvære. Denne form for keramik blev udviklet i Japan i 1600 tallet, og bragt til den vestlige verden af den engelske keramiker Bernard Leach omkring 1940.

Raku keramik er kendetegnet ved en speciel brændingsteknik, hvor det rødglødende emne tages direkte ud af ovnen, og dækkes med savsmuld, hvorefter det afkøles i vand. Denne proces, fremkalder de karakteristiske krakeleringer og sorte farve på leret.

Vigtigt!

Raku keramik kan fugte let i bunden, hvis det indeholder væske i længere tid, hvorfor det anbefales at bruge en underskål, f.eks. ved anvendelse som vase e.lign. Der kan også sættes et glas inden i vasen, som indsats.

Efter vask skal keramikken lufttørre helt, inden den en stilles på et træbord, eller en anden sugende overflade.

Bemærk at raku brændt keramik kan lugte af røg. Dette foretager sig dog normalt inden for få dage/uger, og er et helt normalt resultat af rakubrændingen.

Krakeleringer og anden patina er tilsigtet, og anses som en kvalitet ved raku processen.

 


 

OBVARA

Obvarateknikken stammer fra Østeuropa omkring det 12. århundrede, og blev udviklet til det formål, at delvis forsegle den porøse overflade på datidens lerpotter.

Den specielle ”glasering” fremkommer ved, at keramikken nedsænkes i en bestemt Obvara gær/mel-blanding.

Virkningen er ganske fantastisk!

Denne type keramik er IKKE velegnet til fødevarer, og kan ikke garanteres 100% vandtæt.

Afvaskning skal ske med forsigtighed, og der kan forekomme en fedtet hinde de første gange.

Obvara keramik betragtes som et unikt stykke kunst.